navn
navn (Dänisch)
Substantiv, n
Singular | Plural | |
---|---|---|
Unbestimmt | et navn | navne |
Bestimmt | navnet | navnene |
Worttrennung:
- navn, Plural: nav·ne
Aussprache:
- IPA: […]
- Hörbeispiele: —
Bedeutungen:
- [1] Name
Beispiele:
- [1]
Übersetzungen
Referenzen und weiterführende Informationen:
navn (Färöisch)
Substantiv, n
Kasus | Singular | Plural | ||
---|---|---|---|---|
Unbestimmt | Bestimmt | Unbestimmt | Bestimmt | |
Nominativ | navn | navnið | nøvn | nøvnini |
Akkusativ | navn | navnið | nøvn | nøvnini |
Dativ | navni | navninum | nøvnum | nøvnunum |
Genitiv | navns | navnsins | navna | navnanna |
Worttrennung:
- navn, Plural: nøvn
Aussprache:
- IPA: [ˈnaun]
- Hörbeispiele: —
Bedeutungen:
Synonyme:
- [1] heiti, eiti, nevni
Oberbegriffe:
- [1] orð
Unterbegriffe:
- [1] bygdarnavn, dópsnavn, dreingjanavn, eftirnavn, eykanavn, felagsnavn, fornavn, fólkanavn, gentunavn, góðvaranavn, gøtunavn, hjánavn, kelinavn, kongsnavn, konufólkanavn, mannfólkanavn, sernavn, samnavn, staðanavn, ættarnavn
Beispiele:
- [1]
Charakteristische Wortkombinationen:
- [1] spyrja e-n at navni - jemanden nach dem Namen fragen
- [1] tað kundi ikki við navni nevnast - „das könnte nicht mit einem Namen genannt werden“ (es ist unaussprechlich, unsäglich, nicht in Worte zu fassen)
Redewendungen:
- [1] tað hava navnið hjá sær - wörtlich: „das hat den Namen bei sich“ (nomen est omen, der Name sagt alles)
Wortbildungen:
- [1] navna, navnabók, navnabretti, navnabroyting, navnabræv, navnafjøl, navnagáva, navnagávuseyður, navnagransking, navnakall, navnaklútur, navnakort, navnalisti, navnalóg, navnamerki, navnaprógv, navnaseðil, navnasiður, navnaskelti, navnaskifti, navnaskrá, navnberi, navnblað, navnbót, navnfestur, navnframi, navnframur, navnfrægd, navnfrægur, navngáva, navngeva, navngitin, navngreina, navnháttarmerki, navnháttur, navnheild, navni, navnkendur, navnkenna, navnkrisin, navnleysur, navnliður, navnloysi, navnnevndur, navnorð, navnseðil, navnskelti, navnvinur, navnvirði
Übersetzungen
Referenzen und weiterführende Informationen:
- [1, 2] Ulf Timmermann (Herausgeber): Føroyskt-týsk orðabók. 1. Auflage. Orðabókagrunnurin, Tórshavn 2013, ISBN 978-99918-802-5-9, Seite 562.
navn (Norwegisch)
Substantiv, n
Bokmål | Singular | Plural | ||
---|---|---|---|---|
Unbestimmt | Bestimmt | Unbestimmt | Bestimmt | |
Nominativ | navn | navnet | navn | navna navnene |
Genitiv | navns | navnets | navns | navnas |
Worttrennung:
- navn, Plural: navn
Aussprache:
- IPA: […]
- Hörbeispiele: —
Bedeutungen:
- [1] Name
Beispiele:
- [1]
Übersetzungen
Referenzen und weiterführende Informationen:
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.